Mit navn er Lenette Majdecki, jeg er uddannet yogalærer og certificeret Yinpower® lærer og har taget flere kurser, instruktøruddannelser og yogauddannelser og er i dag indehaver af Indre Ro. Som tidligere gymnast og håndboldspiller på højt plan har jeg stor erfaring med skader og genoptræning.

Jeg er tidligere leder i erhvervslivet og kender derfor en hel del til stresshåndtering, personlig udvikling og selvomsorg.
Mødet med yogaen i 2019 åbnede mine øjne for, at jeg med yoga selv kunne arbejde dybere med kroppen og de gamle skader, jeg havde påført mig gennem årene. De stagnationer og blokeringer jeg oplevede i kroppen men også i sindet påvirkede mit energiflow, min fordøjelse og min nattesøvn. Med yoga og vejrtrækning oplevede jeg den ro der kom i sindet, når der kom ro i kroppen. Derfor har jeg en stærkt trang til at hjælpe flere med at lytte til kroppens behov, skabe bedre balance i kroppen og ro i sindet.

Personligt er jeg meget optaget af hvordan vi som mennesker bliver bedre til at sætte tempoet ned og skabe mere ro og nærvær i hverdagen og har derfor taget flere kurser om stress, det seneste et 8 ugers kursus i mindfulness baseret stress reduktion, der er evidensbaseret og anvendt af fagfolk herunder læger og terapeuter. Endvidere modtager jeg undervisning i en meditativ praksis hos vækstcentret i Nr. Snede. 

Min afslappet fremtoning, humoristiske sans og ligefremhed giver en oplevelse af plads og omsorg til dig og alle andre i fællesskabet.
Så hvad end du har af baggrund og om du er stiv som et bræt eller bøjelig som en flitsbue, så er der plads til dig.